Forslag til Budget 2026

Økonomiudvalget har den 15. august 2025 offentliggjort deres budgetforslag for 2026. Høringsberettigede parter (dvs. brugerbestyrelser, råd, nævn og MED-udvalg) kan sende høringssvar til og med den 29. august 2025. Høringsvar sendes til Budget@Billund.dk

Informationsmøde 20. august

Det kommunale budget er en vanskelig og kompleks størrelse. Både af den grund men også som led i den igangværende budgetlægning er du som borger inviteret til kommunalbestyrelsens informationsmøde om forslaget til Budget 2026. På mødet kan du få indblik i det økonomiske grundlag, kommunalbestyrelsen står på forud for budgetforhandlingerne. Derudover vil du få information om den aktuelle økonomi i kommunen samt temaer og områder, som har særlig betydning for vores samlede økonomi.

Tilmeld dig informationsmødet om budgetforslaget for 2026

Praktisk information om mødet

Informationsmødet den 20. august foregår kl. 19-21 i Billund Centret på Hans Jensensvej 6.

Program

  • Velkomst v/borgmester Stephanie Storbank
  • Præsentation af budgetforslaget
  • Mulighed for dialog om budgetforslaget
  • Fælles afslutning v/borgmester Stephanie Storbank

Vi serverer kaffe og kage under mødet.

Har du brug for hjælp til at få pdf-dokumenterne på denne side læst op? Så kontakt vores Økonomiafdeling.