Den 24. juni 2009 blev Kjeld Kirk Kristiansen udnævnt til æresborger i Billund Kommune.
- Det er selvsagt en stor begivenhed at udnævne en æresborger. Derfor var det helt oplagt at lave en lille film, der dels giver alle mulighed for at se hvordan udnævnelsen fandt sted. Men samtidig er det også en film der går bag om hovedpersonen, og viser lidt om baggrunden for udnævnelsen. Kjeld Kirk Kristiansen er født og opvokset her i kommunen og har gennem hele sit liv været et stort aktiv for lokalsamfundet, både på det udviklingsmæssige og menneskelige plan. Det syntes jeg vi med denne film, giver borgerne et godt indblik i, fortæller Borgmester Ib Kristensen.
Filmen er i øvrigt også rigtig spændende for både store og små legebørn. En stor del af optagelserne finder nemlig sted i LEGO Idé Huset, hvor Kjeld Kirk Kristiansen begejstret viser rundt i den store udstilling af LEGO produkter op gennem tiden.
Herunder kan du se filmen. Enten i sin fulde udstrækning (ca. 25. minutter) eller i 4 afsnit: Baggrunden, Interview, I LEGO Idehuset og Udnævnelsen.
Klik på PLAY i navigationen under fillmen (billedet) for at starte filmen.