Søg Søg
Forside / Voksne og ældre / Sundhed og sygdom / Sygesikring / Sygesikring for udlændinge

Sygesikring for udlændinge i Danmark

Borgere, som flytter til eller opholder sig i Danmark, har ret til offentlige sundhedsydelser

Udlændinge, der flytter til Danmark

Enhver person, der har bopæl i Danmark (dvs. er tilmeldt folkeregistret), har ret til alle offentlige sundhedsydelser. Dine rettigheder dokumenteres ved sundhedskortet, som du får fra din bopælskommune.

 

 

Udlændinge, der arbejder – men ikke bor - i Danmark

Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land (dvs. medlemslandene i EU samt Island, Norge og Liechtenstein) eller Schweiz, kan du være berettiget til et særligt sundhedskort. Kortet giver dig mulighed for behandling i Danmark på lige vilkår med alle andre.

Det særlige sundhedskort udstedes for op til to år ad gangen og er som udgangspunkt gratis.

Hvis du mister eller ødelægger sundhedskortet, koster det 180 kr. (2013) at få et nyt. 

Hvordan får jeg det særlige sundhedskort?

Du kan søge om at få et særligt sundhedskort i borgerservicecenteret i den kommune, hvor du arbejder.

 

Udlændinge, der opholder sig i Danmark

Hvis du opholder dig i Danmark på fx ferie og bliver akut syg, har du ret til gratis akut sygehusbehandling

Hvis du er dækket af den offentlige sygesikring i et andet EU/EØS-land (dvs. medlemslandene i EU samt Island, Norge og Liechtenstein) eller Schweiz, har du ret til de sundhedsydelser, som bliver nødvendige under opholdet i Danmark. Du skal dog huske at vise dit EU-sygesikringskort.

 

Hvem får dækket hjemtransport?

Du kan få dækket merudgiften til din hjemtransport, hvis:

  • du kommer fra et nordisk land og er sygeforsikret i det pågældende land
  • hvis hjemtransporten er ordineret af en læge tilknyttet det danske sundhedsvæsen.

Andre må selv betale udgifterne til hjemtransporten.

 

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over afgørelser vedrørende sundhedskort, skal du sende klagen til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Klagen behandles af Patientombuddet.

 

Sidst opdateret fra Borger.dk 22. maj 2013
Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik