Søg Søg
Forside / Kultur og fritid / Kirker / Stenderup Kirke

Stenderup Kirke

                                                Stenderup fra sydøst

Kirken
Stenderup Kirke, filialkirke til Ansager Kirke, er opført i 1909 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og minder meget om Skovlund Kirke. Den er bygget af tegl og består af apsisformet kor samt skib med halvt indbygget tårn. Der øverst er afsluttet med et pyramidespir. I tårnets øverste stokværk er planen reduceret en anelse i størrelse, og overgangen er beklædt med tagtegl. De arkitektoniske detaljer er romansk inspirerede. Hele kirken er hvidkalket og teglhængt.

Stenderup luftfoto

 

 

 

 

 

 

Signaturforklaring

Kirkens område
Kirken ligger i den sydlige del af kirkegården, som mod vejen syd for kirken er afgrænset af en hvidkalket teglstensmur muret i sektioner. Langs den øvrige kirkegårdsafgrænsning er der bøgehæk. Mellem muren og vejen ligger en nydelig anlagt, grusbelagt parkeringsplads og langs muren ud mod parkeringspladsen står en række træer, som med deres nuværende lille størrelse ikke skærmer væsentlig af for kirken. På et tidspunkt bliver det dog nødvendigt med en beskæring eller udtynding, hvis kirken fortsat skal kunne markere sig mod syd. Vest for kirken ligger ligkapellet i en hvidkalket teglhængt bygning, og uden for kirkegården, nordvest for kirken, er der et ligeledes hvidkalket, teglhængt hus ti1 graveren. Mod øst og nord er der på kirkegården plantet træer, som endnu er små, men som med tiden vil skærme af for udsynet til og indsigten fra de åbne landområder mod øst og nordøst. Disse træer bør holdes små.

Kirken og landsbyen
Kirken ligger lidt østligt i Stenderup by, som næsten er vokset sammen med Krogager. De to byer er kun adskilt af Nørrebæk. Kirken er stort set ikke synlig fra Krogager, men ses flere steder fra Stenderup, som er forholdsvis lille. Den nærmeste bebyggelse består af ældre huse og villaer, der for de flestes vedkommende er velholdte. Dog er der umiddelbart syd for kirken på den anden side af vejen et smukt hus som meget kraftigt trænger til en restaurering. Ligeledes syd for kirken er der en værkstedsbygning lidt tilbagehukket. Pladsen foran bygningen er ryddelig og ordentlig, hvilket absolut bør opretholdes, da det ellers vil være meget skadeligt for kirkens omgivelser. Vest for kirken ligger en lav nyere bebyggelse, som ikke skæmmer kirken. Generelt markerer kirken sig godt i dens nære omgivelser.

        Stenderup fra sydvest

Kirken og landskabet
I forhold til den bymæssige bebyggelse har kirken rig mulighed for at markere sig meget i det omgivende landskab, og kan da også ses mange steder fra. Dog er der i forbindelse med læhegn, gårde og anden landlig bebyggelse en del beplantning, som især om sommeren skærmer helt eller delvist af. Mest markant ses kirken fra vest og sydøst omkring Ansager Å,

        Stenderup kort 

Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk Privatlivspolitik