|
|
 |
Nyttig viden om ældrepleje i Billund Kommune
Har du behov for personlig pleje og/eller praktisk bistand som borger i Billund Kommune, er din vej til hjælp at kontakte Team Hjemmehjælp og Træning. Se kontaktoplysninger til højre på siden.
Du kan bl.a. finde oplysninger om hvordan du får hjælp, hvem der leverer den, og hvad det koster. Herudover kan du finde oplysninger om kravene til dig, til medarbejderne og til arbejdsmiljøet. Endvidere finder du oplysninger om klagemulighed. Og endelig finder du henvisninger til visitation til hjemmehjælp og træning, plejecentrene, genoptræningen og sygeplejen.
Klik på + eller linket herunder for at folde ud.
| |
 Overordnet målsætning og formål Den hjælp som du får fra voksenområdet ydes ud fra princippet aktiverende pleje – hjælp til selvhjælp. Opgaven udføres, så du i videst muligt omfang inddrages i arbejdet for at udvikle eller bevare dine færdigheder.
Omsorg vil indgå ved udførelsen af alle ydelser. Ved begrebet omsorg forstår vi ”den spontane medmenneskelighed”. Det betyder, at vi ønsker at udvise pli, omtanke og høflighed. Handlinger udføres, på en ligeværdig, forpligtende måde med accept af dine ressourcer og begrænsninger.
Hvem kan få hjælp?
Alle med midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Formål
Formålet med hjælpen er, at fremme din mulighed for at klare dig selv eller at lette din daglige tilværelse og dermed forbedre livskvaliteten.
- Tilbyde rådgivning og støtte af forebyggende karakter.
- Tilbyde genoptræning efter sygdom.
- Sikre tilbud om personlig hjælp og pleje.
- Sikre støtte til praktiske opgaver.
| |
 Hvem kan få hjælp Alle med midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Formål
Formålet med hjælpen er, at fremme din mulighed for at klare dig selv eller at lette din daglige tilværelse og dermed forbedre livskvaliteten.
- Tilbyde rådgivning og støtte af forebyggende karakter.
- Tilbyde genoptræning efter sygdom.
- Sikre tilbud om personlig hjælp og pleje.
- Sikre støtte til praktiske opgaver.
| |
 Hvad er du berettiget til? Du kan være berettiget til en eller flere af nedenstående ydelser:
- Personlig hjælp og pleje.
- Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
- Afløsning eller aflastning af din ægtefælle.
- Midlertidigt ophold på et plejecenter i en periode, hvor du har et særligt behov for omsorg og pleje.
- Træning og hjælp til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder.
- Genoptræning efter sygdom.
- Råd og vejledning i forbindelse med sygdom og kriser.
| |
 Hvordan tildeles hjælp Hvis du har behov for hjælp kan du selv, dine pårørende eller din læge rette henvendelse til Team Hjemmehjælp og Træning.
Team Hjemmehjælp og Træning kan kontaktes på Rådhuset i Grindsted, såvel telefonisk/ personligt som pr. brev/e-mail.
Senest 3 hverdage efter henvendelsen kontaktes du for at aftale besøg i dit hjem. Visitationsbesøget finder sted indenfor 14 dage. Det er en god ide, at en af dine pårørende deltager. Efter dette besøg træffer visitator en afgørelse om hjælp ud fra den konkrete og individuelle vurdering.
Hvad bygger bevillingen på?
Bevillingen bygger på: dit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, dine muligheder for selv at klare, eller tage vare på en del af opgaverne, såvel indenfor personlig pleje som praktiske opgaver. Har du en ægtefælle/samlever eller større børn i hjemmet, som kan hjælpe til, eller er der nogen i dit netværk i øvrigt, der kan hjælpe, har det betydning for hjælpen.
Dit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, dine muligheder for selv at klare, eller tage vare på en del af opgaverne, såvel indenfor personlig pleje som praktiske opgaver. Har du en ægtefælle/samlever eller større børn i hjemmet, som kan hjælpe til, eller er der nogen i dit netværk i øvrigt, der kan hjælpe, har det betydning for hjælpen.
Afgørelsen beskriver, hvad du er berettiget til, den præcise hjælp, perioden samt formålet med hjælpen.
Du får også en lille pjece udleveret, som fortæller om den hjælp vi yder.
Varighed?
Dit behov vurderes herefter med mellemrum eller hvis der sker væsentlige ændringer i din situation.
Hvis det skønnes, at du vil blive i stand til at klare dig selv igen, gives hjælpen som midlertidig hjælp.
Midlertidig hjælp vurderes igen senest efter 3 måneder.
| |
 Du kan bytte ydelser? Du har i særlige situationer mulighed for helt eller delvist at vælge en anden ydelse end den, der er bevilget. Som eksempel kan nævnes, at du i forbindelse med mærkedage eller særlige begivenheder kan bytte. Det er ikke konkret beskrevet, hvilke opgaver der kan byttes. Hjælpen skal holdes indenfor den afsatte tidsramme. Der er ingen opgaver, der på forhånd er udelukket. Dog skal opgaverne kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er den enkelte medarbejders opgave at vurdere, om det er acceptabelt og forsvarligt at bytte. Ved uenighed mellem hjælper og dig ydes den visiterede hjælp.
Har du valgt at bytte ydelse, skal medarbejderen notere dette.
Ved gentagne ønsker om at bytte en konkret ydelse, skal der ske meddelelse til Team Hjemmehjælp og Træning, hvorefter der vil blive foretaget revisitation.
| |
 Hvem leverer hjælpen Ydelser fra hjemmeplejen er omfattet af reglerne for frit valg, det betyder, at du kan vælge, om hjælpen skal ydes fra et af kommunens plejecentre eller af én af kommunen godkendt privat frit valg leverandør.
Billund Kommune har alene indgået aftaler med og dermed godkendt leverandører af praktisk bistand samt madservice. Hvis du har brug for personlige plejeydelser, vil denne hjælp blive leveret af et af Billund kommunes plejedistrikter.
Valg af egen hjælper
Du har også mulighed for at vælge en person, som Billund kommune ansætter.
Hvis din funktionsevne er nedsat betydeligt, og hvis den bevilligede hjælp overstiger 20 timer om ugen, kan du selv vælge at ansætte en hjælper.
Hvis kommunen ikke kan stille den fornødne hjælp til rådighed, kan der udbetales et kontant tilskud til en hjælper, som du selv ansætter. Hjælperen skal være godkendt af kommunen.
Frit valg og valg af egen hjælper gælder ikke for borgere, der bor i plejeenheder.
Mere information om disse ordninger fås ved henvendelse til Team Hjemmehjælp og Træning
| |
 Hvornår leveres hjælpen Efter modtagelse af bevilling vil du blive kontaktet af en medarbejder fra hjemmeplejen/fritvalgsleverandøren, så I kan lave aftale om den konkrete hjælp.
Hvis der er tale om akut behov for hjælp til sygepleje, pleje eller omsorg vil hjælpen blive iværksat straks.
| |
 Ændringer i hjælpen Det kan i enkelte situationer være nødvendigt at ændre i en aftale. Personalet fra hjemmeplejen/fritvalgsleverandøren kontakter dig hurtigst muligt.
Der finder ingen aflysninger sted fra kommunens/fritvalgsleverandørens side.
Hvis hjælpen flyttes mere end en halv time i forhold til aftalte tidspunkt, bliver du orienteret herom telefonisk.
| |
 Krav til arbejdsmiljø Dit hjem bliver arbejdsplads for personalet ved Billund Kommune eller den godkendte fritvalgsleverandør.
Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven, derfor skal der i forbindelse med visitation udarbejdes en arbejdspladsvurdering.
For at få hjælp skal du acceptere de krav, arbejdspladsvurderingen stiller i forhold til den bevilgede hjælp.
Dit hjem skal indrettes, så hjælperen kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Der kan i nogle tilfælde blive tale om installering af forskellige hjælpemidler så som personlift, plejeseng og lignende.
| |
 Krav til dig Hjælpen bygger på dit ansvar for dig selv og din familie. Du skal være hjemme når hjælpen udføres.
Du skal give besked til Team Hjemmehjælp og Træning, hvis der sker ændringer i din situation. Er du forhindret i at modtage hjælp til aftalte tidspunkt, skal du give besked herom senest dagen før kl. 10.00.
Du skal acceptere de krav arbejdspladsvurderingen stiller til indretning af hjemmet i forhold til den bevilgede hjælp.
Forflytningshjælpemidler i hjemmet skal anvendes.
Adgangsforhold skal være oplyste og let tilgængelige.
| |
 Henvendelser om bevilget hjælp Hvis du skal tale med nogen om den bevilligede hjælp, f.eks. om flytning af besøg, skal du kontakte dit områdekontor/fritvalgleverandøren i telefontiden.
| |
 Krav til hjælperne Medarbejderne skal have en social- og sundhedsmæssig uddannelse. Undtagelse - ufaglærte med grundig oplæring.
Alle medarbejdere skal være bekendt med kommunens visioner, serviceniveau, kvalitetsstandarder samt indsatsområder.
Medarbejderne har tavshedspligt. Dog har de underretningspligt til ledelsen om forhold, de ser og hører i forbindelse med arbejdets udførelse.
Medarbejderne må ikke modtage gaver eller pengebeløb.
Alle medarbejdere skal bære synligt navneskilt, samt være i besiddelse af ID-kort.
| |
 Klagemulighed Hvis du er utilfreds med en bevilling/afgørelse om hjælp/støtte kan der klages over denne til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Syddanmark inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til Kommunen, der herefter genbehandler sagen.
Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes sagen til Det Sociale Nævn sammen med papirerne i sagen.
Hvis samarbejdet mellem dig og din hjælper ikke fungerer, skal du rette henvendelse til dit områdekontor/din fritvalgsleverandør i telefontiden.
| |
 Kontakt vedr. hjælp Team Hjemmehjælp og Træning
Voksenafdelingen
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Mail: voksenafdeling@billund.dk
Tlf. 79 72 74 00
Telefoniske træffetider:
Mandag – torsdag: 8.00–9.00 og 13.00–14.00
Fredag: 8.00–9.00 og 11.00–12.00.
Besvarelse af henvendelser til Team Hjemmehjælp og Træning om visitation sker senest 3 hverdage efter at henvendelsen er modtaget. Akutte sager prioriteres.
| |
Udgangspunktet for arbejdet er Byrådets visioner og Byrådets vedtagne kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandarderne med tilhørende indsatsområder er udgangspunktet for den hjælp, eller indsats, Billund Kommune tilbyder.
| |
|
 |
|