Kulturen ud af vante rammer

Trekantområdets Festuge er en kulturfest i uge 35 på tværs af kommunegrænserne i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Trekantområdets Festuge foregår over 10 dage i sensommeren i slutningen af august og start september, og har over 350 forskellige arrangementer fordelt på de 7 kommuner.

Trekantområdets Festuge 2023: Fredag d. 25. august - søndag d. 3. september.

Bliv en del af den lokale Festuge i Billund Kommune

Alle kan bidrage og blive en del af festugen; kulturaktører, foreninger, institutioner, privatpersoner og ildsjæle! Det vigtigste er at du har idéen og lysten til at være med til at skabe en fantastisk Festuge med et alsidigt festugeprogram i Billund Kommune.

Har du en god idé til et arrangement eller et projekt, som får kulturen ud af vante rammer? Så kontakt os og hør, hvordan det kan blive en del af Festugen.

Festugens hjemmeside: www.trekantfest.dk