Så mange beholdere skal du bruge

De fleste husstande har allerede plads under vasken til mad- og restaffald. Hvis du ikke allerede har stativ til det, kan du købe det hos Borgerservice i Billund og Grindsted.

Derudover skal du i køkkenet bruge i alt tre beholdere til

  • papir og pap
  • plast og mad- og drikkekartoner
  • metal og glas. 

 

Disse affaldstyper har du sjældnere og kan derfor opbevare dem i f.eks. i dit bryggers

  • farligt affald
  • tekstilaffald
  • pant.

Se to eksempler på beholdere du kan bruge

1) Billig og pladsbesparende

Du kan købe én pose der allerede er inddelt i 3 rum eller købe/bruge 3 separate poser. Hvis du hænger dem på en knagerakke ved dine viskestykker, fylder de ikke ret meget. 

2) Skjult og æstetisk 

Du kan også købe f.eks. skoskabe hvor du kan skjule affaldet i. Hvis du har særligt meget af en type affald, kan du med fordel have en ekstra affaldsbeholder.

 

Hente klistermærker til indendørs sortering

Du kan med fordel sætte klistermærker på dine affaldsbeholdere, så alle i hjemmet samt gæster let kan afkode, hvad der skal i hvilken beholder. 

Du kan hente klistermærker på genbrugspladsen i Billund eller Grindsted. 

Ekstra inspiration til sortering i hjemmet

Vær opmærksom på, at opdelingen af dine indendørs beholdere skal passe til, hvordan dine skraldespande er opdelt udenfor.