1) Anmeld dit byggeaffald

Du skal anmelde dit byggeaffald, før du kan bestille bigbags. 

Kryds af, at du kun har asbestplader. Så skal du fylde færre sider ud. Du skal vælge asbestplader, selvom du ikke nødvendigvis har asbest i pladerne, da vi for en sikkerheds skyld behandler alle tagplader som asbestplader.

Anmeld dit bygningsaffald (åbner i ny fane)

 

2) Bestil bigbags

Skriv, hvor mange bigbags, du skal bruge. Hver bigbag må indeholde op til 1 ton, og det svarer til omkring 50 tagplader.

Er du privat, skal du betale 400 kroner eksklusiv moms for hver bigbag.

Er du erhverv, skal du betale 1500 kroner eksklusiv moms for hver bigbag.

Prisen er inklusiv afhentning.

Bestil bigbags (åbner i ny fane)

 

3) Hent dine bigbags

Vent med at hente din bigbags, til du modtager din kvittering. Du kan forvente, at der går op til en uge, fra du har bestilt dem.

Du kan hente dine bigbags på genbrugspladserne i Grindsted eller Billund. Husk at printe din kvittering med ordrenummeret og tag den med.

 

4) Læg tagplader i bigbags

Du skal kunne lukke dine bigbags. Du er som grundejer ansvarlig for tagpladerne, indtil vi henter dem.

 

5) Bestil afhentning

Du skal først bestille afhentning, når du har fyldt dine bigbags. Du får hentet dem inden for 14 dage.

Bestil afhentning af dine bigbags (åbner i ny fane)

 

Derfor gør vi sådan

Asbest er sundhedsskadeligt at arbejde med for både borgere og medarbejdere. Derfor vil vi undgå, at du og vores medarbejdere gentagne gange bliver udsat for asbest. Vi behandler alle tagplader som asbest, da vi ikke kan screene for asbest.