Skal jeg søge tilladelse?

Du skal som udgangspunkt altid søge tilladelse, når du skal bygge nyt, bygge til, bygge om, opføre midlertidigt byggeri eller nedrive byggeri. Du skal også søge om tilladelse til at opføre visse tekniske anlæg.

Det kan være byggetilladelse eller nedrivningstilladelse til for eksempel nyt hus, bolig, lejlighed, erhverv, værksted, depot, ferielejlighed, feriebolig, bed and breakfast, hundepension, legeplads, udestue, shelter, garage, carport, udhus, overdækket terrasse.

På bygogmiljoe.dk søger du om tilladelse til dit projekt. Du bliver guidet igennem din ansøgning og får undervejs at vide, hvilke oplysninger og dokumenter du skal udfylde eller uploade. Vi foretrækker at modtage filerne i PDF-format. Det er gratis at få en tilladelse.

Når du har sendt din ansøgning, foregår al korrespondance via bygogmiljoe.dk.

Søg tilladelse til at bygge eller rive ned

I få tilfælde behøver du ikke få en tilladelse.

Se undtagelserne på bygningsreglementet.dk

Hvis dit byggeri er undtaget fra en tilladelse, skal du fortsat sikre dig, at dit projekt overholder bygningsreglementet. Du skal også sikre dig, at dit byggeri ikke er omfattet af anden lovgivning.