Hvad er processen, når jeg køber en grund efter først til mølle-princippet?
- Send et tilbud på at købe grunden sammen med oplysninger om, hvornår du ønsker at overtage grunden. Du skal som minimum byde den pris, der står anført på hjemmesiden. Hvis du køber grunden sammen med en anden (partner, ægtefælle eller anden), skal I begge to skrive under på købstilbuddet.
- Vi bekræfter dit tilbud indenfor 3 hverdage via Digital Post
- Vi sender en SMS med et link til købsaftale til dig, som du skal underskrive digitalt. Hvis du køber grunden sammen med en anden (partner, ægtefælle er anden), skal I begge to skrive under på købsaftalen. Du får en kopi af den underskrevne købsaftale
- Sammen med købsaftalen sender vi en faktura på købesummen, som du senest skal betale på overtagelsesdatoen
- Du skal også betale for tilslutning af vand, varme og el samt for, at vi registrerer dig som ny ejer af grunden. (0,6 % af købesummen eksklusiv moms oprundet til nærmeste 100 + 1.850 kr.)
- I nye områder (klargjorte efter 1. januar 2022) skal du betale et beløb til den kommende grundejerforening på 5.000 kr., som vi udbetaler til grundejerforeningen, når vi overdrager foreningen til beboerne i området
- Vi registrerer dig som ejer af grunden i et skøde. Du skal underskrive skødet digitalt. Du får besked, når skødet er klar til underskrift. Hvis du køber grunden sammen med en anden (partner, ægtefælle er anden), skal I begge to skrive under på skødet
- Når skødet er underskrevet, anmelder vi det til Tinglysningsretten. Du modtager en kopi af svaret, og handlen er herefter afsluttet
Har flere budt på den samme grund på samme dag, kontakter vi dig/jer pr. telefon, og du/I får lov til at sende et nyt bud ind indenfor 3 dage. Buddet kan være det samme som i første omgang eller højere.
Oplysninger om grundene
Ved at klikke på kortet får du flere oplysninger om grundene. Fx pris, størrelse, bebyggelsesprocent m.m.
Rosengårdsparken
Der er gode muligheder for at skabe det gode familieliv i Hejnsvig som alternativ til livet i fx Grindsted og Billund, idet daginstitution, skole, plejehjem og butikker er til stede i byen. Boligområdet bliver attraktivt for både børnefamilier og seniorer på grund af nærhed til både centrum af Hejnsvig og nærhed til naturen.
Den nye udstykning bliver et klassisk boligområde, der passer ind i Hejnsvig bys karakter. Placeringen i den grønne lysning i byen sikre læ fra starten, ligesom den blinde stikvej sikre minimale trafikgener og en boligvej med plads til leg og fællesskab. Det er hensigten at skabe et attraktivt boligområde i en naturlig forlængelse af den nordøstlige del af Hejnsvig by.
Det vil være muligt at opføre både almindelige parcelhuse og rækkehuse m.v. inden for området.
Fakta
Du finder grundprisen i kortbilaget. Grundprisen er prisen for grunden uden tilslutninger til vand, varme og el m.m.
Vi har forudbetalt tilslutning til el og opkræver denne sammen med grundprisen og bidrag til grundejerforening.
Tilslutning til el koster 19.562,50 kr. inkl. moms
Tilskud til grundejerforeningen er på 5.000 kr.
Du skal betale for tilslutning til vand direkte til Hejnsvig Vandværk
- Tilslutning til vand koster 22.500 kr. inkl. moms (2025)
Du skal betale for tilslutning til varme direkte til Hejnsvig Varmeværk
- Tilslutning til varme koster 30.000 kr. inkl. moms. (2025)
Det er en god ide at kontakte Hejnsvig vand- og/eller varmeværk for at få bekræftet beløbet.
Overtagelsesdatoen kan maksimalt være 3 måneder frem i tiden. Du kan overtage grunden til den 1. eller den 15. i en måned.
Vigtige dokumenter
Vi anbefaler, at du henter en kopi af dokumenterne ned og gemmer dem, så du altid har adgang til dem, også når udstykningen er udsolgt. Det kan også være en fordel at gemme teksten fra hjemmesiden.
Jeg ønsker at købe en grund - hvad gør jeg?
- Du får brug for Mit ID for dig og eventuel medunderskriver
- Find oplysningerne på den grund, du/I vil sende et bud ind på - adresse, størrelse og pris
- Når grundene ikke er i udbud, kan du/I nøjes med at byde mindsteprisen for grunden
- Tag stilling til, hvornår du/I ønsker at overtage grunden. (Max. 3 mdr. frem)
- Hvis du køber grunden sammen med en anden (partner, ægtefælle eller anden), skal I begge to skrive under på købstilbuddet.
- Send dit bud til os.
- Afslut og gem kvitteringen