Om messen
Lærlinge- og Jobmessen er din mulighed for at komme helt tæt på fremtidens job- og uddannelsesmuligheder.
Her møder du virksomheder fra lokalområdet, som står klar til at fortælle om lærepladser, elevpladser og konkrete jobåbninger. Uanset om du er i gang med at vælge uddannelse, søger læreplads eller leder efter dit næste job, kan du få inspiration og skabe direkte kontakt.
Du kan stille spørgsmål, få indblik i forskellige brancher og tage de første skridt mod din fremtid – alt sammen i øjenhøjde.
Flere virksomheder har ledige stillinger med på dagen, så du har mulighed for at gå direkte i dialog om job her og nu.
I 2026 forventer vi over 100 virksomheder og mere end 2.000 besøgende.
Hvornår og hvordan deltager jeg?
Lærlinge- og Jobmessen 2026 finder sted torsdag den 24. september kl. 10.00 – 14.00 i MAGION, Tinghusgade 15, Grindsted.
Gratis adgang
Du skal ikke tilmelde dig – du møder bare op.
Derfor skal du besøge messen
Står du over for at vælge uddannelse eller læreplads? Er du jobsøgende – eller overvejer du et karriereskift? Så er Lærlinge- og Jobmessen et oplagt sted at starte.
Her får du en unik mulighed for at møde lokale virksomheder fra mange forskellige brancher – ansigt til ansigt. Du kan stille spørgsmål, få indsigt i hverdagen på arbejdspladsen og høre direkte fra både arbejdsgivere, lærlinge og ansatte om deres erfaringer.
Messen giver dig inspiration, konkrete muligheder og et stærkere grundlag for at træffe det rigtige valg for din fremtid.