Klimarødder sætter fokus på menneskets aftryk på naturen de seneste 400 år, og på hvordan vi med en klimaplan vil bygge bro til en fremtid i økologisk balance.

Klima formidlet for børn

Fra vejr til klima (video 1:35 min)

Få en forklaring på forskellen mellem vejr og klima. "Klima" er, hvordan vejret opfører sig i gennemsnit over flere år og over hele kloden. 

Det handler om gasser (video 2:24 min)

Få en forklaring på, hvorfor der bliver varmere på jorden: Vi sender mere CO2 ud i atmosfæren som fungere r som et drivhus, der holder på varmen. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren skyldes først og fremmest afbrænding af kul, olie og naturgas, som er skabt af jordens millioner af år gamle planterester.

En varmere klode (video 2:07 min)

Se, hvad der sker, når kloden varmer op. Havene stiger som følge af en højere temperatur. Og der kommer mere og voldsommere regnvejr, fordi varm luft kan indeholde mere fugt.
Nogle dyr og planter kan ikke nå at flytte sig i takt med klimaforandringerne og vil derfor blive udryddet.

Hvorfor sker det nu? (video 2:35 min)

Få en forklaring på, hvor udledningerne af klimagasser kommer fra. De vestlige lande har historisk udledt flest drivhusgasser, vi er blevet rige og har købt mange ting, og spist mere og mere kød. Men i takt med at resten af verden er blevet mere udviklet, udleder fx Kina også meget CO2. Vi skal alle ændre mange ting i den måde vi lever på for at bremse klimaforandringerne. Danmark har fx et mål om at reducere udledningerne i 2030 med 70 % i forhold til 1992.

Bekymring for klimaet? (video 2:42 min)

Sig det til en voksen, hvis du er bekymret for klimaet. Og husk at det er de voksnes ansvar og ikke dit ansvar at gøre noget ved klimaforandringerne.
Vi kan selv prøve at leve mere klimavenligt: cykle i stedet for at køre i bil, lade være med at flyve, spise mere grønt.

(Videoer bragt med tilladelse af Klædt på)

Vores klimaplan i børnehøjde

Hvad er klimaplanen? (video 1:44 min)

Vores klimakoordinator fortæller om klimaplanen, hvem der står bag, og hvorfor vi har den.

Landbrug (video 2:58 min)

Vores museumsinspektør fortæller om landbrugets udvikling gennem 400 år og konsekvenserne for økonomi, miljø og klima.

Industri (video 3:47 min)

Vores museumsinspektør fortæller om industrisamfundets udvikling og konsekvenserne for økonomi, miljø og klima.

Virksomheder og fritid (video 2:32 min)

Vores museumsinspektør fortæller om samfundets udvikling i retning af mere fritid og mulighed for at rejse og konsekvenserne for miljø og klima.

Turisme (video 1:55 min)

Vores museumsinspektør fortæller om turismen i kommunen og dens konsekvenser for miljø og klima.

Vand på godt & ondt!

7.-8. klasse på Sdr. Omme Skole arbejdede i foråret 2025 med klima i et lokalt perspektiv i et problembaseret læringsforløb i naturfag og matematik. Det resulterede bl.a. i tre store modeller af byen og med åen, som løber igennem den.

I videoen fortæller Katrine fra 8.B om projektet.

Eventyret om Birkemusene

Vi har skrevet en børnebog om de sjældne birkemus i Billund Kommune, som vi håber kan give skoler og børnehaver mod på naturoplevelser. Har du selv børn? Så læs historien højt for dem og prøv om I kan finde spor efter birkemus og andre dyr i naturen.

Ved en lille eng i Billund Kommune bor de sjældne birkemus. Birka og Birk Hoppemus vågner efter deres lange vinterhi og drømmer om en familie og et trygt hjem ved bækken. Men da store maskiner pludselig dukker op, er deres rede i fare. Heldigvis har birkemusene en særlig superkraft: de er så sjældne, at mennesker skal passe ekstra godt på dem!

Eventyret om Birkemusene (skærm-pdf)