De var kommet dels for at høre om kommunens klimaplan, der skal endeligt godkendes til sommer, dels for at tale med hinanden om klima, og hvad man kan gøre selv og sammen. Der blev også afleveret gode råd til kommunen om at involvere borgerne tidligt, når store planer skal sættes i verden.

Hvad er en klimaplan?

Projektleder Julie Grønlund indledte mødet med at præsentere klimaplanens målsætninger inden for tre områder:

For det første forpligter kommunen sig med klimaplanen til at reducere den drivhusgasudledning, som sker inden for kommunegrænsen med 70 procent i 2030 og helt ned til netto-nul i 2050 – hvilket er på linje med Parisaftalen, som Danmark har tilsluttet sig.

Udledningerne i kommunen stammer for 97 procents vedkommende fra af forbrænding af olie, benzin og gas i transporten og energiproduktionen og udledninger fra landbrugsproduktion. Landbruget alene tegner sig for mere end halvdelen af udledningerne.

For det andet vil kommunen være modstandsdygtig over for konsekvenserne af klimaforandringerne ved at fremtidssikre områder, der er i fare for oversvømmelse, og som rummer værdier som fx kritisk infrastruktur.

Særligt vand udgør nemlig en trussel for Billund Kommune, hvor grundvandet mange steder står højt. Også udsigten til flere varme- og hedebølger giver anledning til at sætte ind med fx uddannelse af medarbejdere i kommunens ældrepleje. Derimod er der endnu ikke data, der viser, at fx vind eller tørke udgør en risiko. Men det vil kommunen holde øje med, om de kommer til.

For det tredje har kommunen sat mål for sociale, økonomiske og miljø- og naturmæssige merværdier. Det er nemlig et krav i det rammeværktøj, som klimaplanen er udarbejdet efter, at virkemidlerne til reduktion af udledninger og klimatilpasning samtidig skal bidrage til bæredygtighed på flere parametre, altså både hvad angår sociale, økonomiske og miljømæssige forhold.

Derfor er der fx et mål om klimakloge børn og unge, som er oplagt i en kommune, der er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Et andet mål er sunde og aktive borgere og et tredje klimavenlig turisme. Hele ni merværdier vil der blive lagt vægt på at forsøge at opnå resultater inden for, når klimaplanens virkemidler sættes i søen fra efteråret.

Spørgelyst omkring lufttrafikken

Efter præsentationen benyttede flere sig af muligheden for at stille opklarende spørgsmål. Fx til udledningerne – og miljøbelastningen generelt – fra Billund Lufthavn.

Til det svarede Julie Grønlund, at det forholder sig sådan med international luftfart, at den ikke belaster Billund Kommune mere end andre kommuner. Luftfartens udledninger fordeles på kommunerne efter indbyggertal.

Til gengæld er udledningerne fra transport af personer og ikke mindst tung transport til og fra lufthavnen og udledningerne forbundet med lufthavnens drift en belastning for kommunen.

Potentiale for fællesskaber?

Efter et indslag med eksempler på konkret klimahandling i frivillige fællesskaber i kommunen, fx Repair Café Grindsted, og uden for kommunen, fx klimaskov i Jelling, var det tid til at lade deltagerne komme til orde.

I grupper på fem personer talte deltagerne sammen ud fra en samtaleskabelon. Skabelonen sikrede, at alle fik taletid og blev hørt. Arrangørerne havde allieret sig med Peter Matzen, som er professionel facilitator, til at guide grupperne igennem samtalen, som handlede om motivationen for at være kommet og den sag, de hver især havde på hjerte.

Til sidst blev der mulighed for en åben runde, hvor der blev kommenteret og spurgt ind på kryds og tværs.

Ved bordene blev der talt om emner som lokale fødevarer, undervisning af børn, Grindstedforureningerne, naturvandringer og affaldssortering og meget andet. Og der var stor lyst til at fortsætte samtalerne, da klokken blev 17.

Borgerne får flere chancer for at blive hørt

Projektleder Julie Grønlund var tilfreds med arrangementet, som skulle have været det første af tre i weekenden, men som blev det eneste pga. for få tilmeldinger til de to klimamøder i Grindsted lørdag:

- Det var supergodt, at vi kunne gennemføre i det mindste ét åbent klimamøde for kommunens borgere. Som projektleder for klimaplanen har jeg brug for at komme i dialog med så mange som muligt om realiseringen af planen. Den er afhængig af både partnerskaber med virksomheder og af borgerinitiativer.

- Nu må vi finde andre formater og måder at komme ud til endnu flere borgere – både børn, unge og voksne. Borgerne spiller jo en betydningsfuld rolle i den grønne omstilling i kommunen. Derfor håber vi, at der med tiden vil opstå lokale klimafællesskaber, hvor borgere sammen vil tage initiativer, der er meningsfulde lokalt, fx om samkørsel, fællesspisning, vilde haver eller noget helt fjerde.

Borgere, som allerede er i gang med i fællesskab at gøre noget, er derfor mere end velkomne til at sætte sig i forbindelse med Julie Grønlund. På billund.dk/klima kan man se, hvordan man kommer i kontakt med hende, og hvad der bliver mulighed for at få hjælp til.

- Og så vil jeg i øvrigt sige tak til Billund Idrætscenter, som lagde lokaler til klimamødet, og til Jupiter Cykler, som udlånte tre cykler, vi kunne pakke med ting til en sheltertur og med indkøb som en del af rammen for klimamødet.