Du kan få et økonomisk tilskud, hvis du tager andre med i bilen, når du kører på arbejde, til uddannelse eller fritidsaktivitet.

Vi samarbejder med nabogo og giver de næste to år et økonomisk tilskud til ture, som starter eller slutter inden for kommunegrænsen.

Samkørsel giver alle i kommunen bedre mulighed for at komme rundt i hverdagen. Når vi deler vores køretur, får vi flere muligheder for at komme frem, og færre biler giver mindre CO2-udslip.

Sådan fungerer samkørsel med nabogo

  1. Hent nabogos app og brug til at tilbyde eller finde et lift
  2. Opret dig som chauffør og/eller passager

Video: Sådan opretter du dig som chauffør og tilbyder lift

Video: Sådan opretter du dig som passager og søger lift

Hvordan får du betaling som chauffør?

  • Du får tilskud til en del af rejsen, hvis den er mellem 3 og 10 kilometer.
    Som chauffør får du 1 kr. pr. passager pr. km.
  • Efter 10 km kan du, hvis du ønsker det, få betaling fra dine passagerer. De betaler 75 øre pr. km til dig i appen. Og er turen over 50 km, er prisen 50 øre per kilometer.

Hvornår kører du gratis som passager?

  • Chaufføren får tilskud til en del af rejsen, hvis den er mellem 3 og 10 kilometer.
    Som passager kører du derfor gratis i starten af turen.
  • Efter 10 km betaler du som passager 75 øre pr. km direkte til chaufføren i appen (hvis chaufføren ønsker det). Og er turen over 50 km, er prisen 50 øre per kilometer.
  • Du skal have penge på din konto i nabogo-appen, hvis du vil benytte tjenesten som passager.

Hvem kan bruge nabogo?

Som passager skal man være 16 år, og chauffører skal have et gyldigt kørekort.

Hvordan spiller nabogo sammen med bussen?

Samkørsel er et supplement til kollektiv transport de steder, hvor der er få afgange med bussen.

Brug nabogo til at komme til din destination eller fx til nærmeste station.

Nabogos lift vises i Rejseplanen, og nabogo-appen viser også afgange med kollektiv transport.  

Find svar på dine spørgsmål om nabogo