Sæt X i kalenderen d. 29.-31 august 2025 når Grindsted Street Food Festival vender tilbage - i en mere lokal udgave.
I 3 dage omdannes Birketorvet til et slaraffenland fyldt med lækker streetfood, musik og et hav af aktiviteter for store og små.
Åbningstider:
- Fredag d. 29/8: 16:00 - 22:00
- Lørdag d. 30/8: 10:00 - 23:00
- Søndag d. 31/8: 10:00 - 19:00
Street Food // Grindsted Hygger er støttet af Billund Kommune og arrangeres af Event Production i samarbejde med Grindsted Festuge og Grindsted Handel.
Information om afspærringer og trafik i forbindelse med eventet ”Street Food // Grindsted Hygger”, den. 29.-30.31. august 2025.
I perioden fra og med torsdag den 28. august til og med mandag den 1. september vil dele af Grindsted midtby være afspærret på grund af et større event.
Eventet afvikles fredag-lørdag-søndag, men pga. opsætningen og nedtagning, vil dele af midtbyen blive afspærret allerede torsdag den 28. august, og afspærringerne ophæves igen senest mandag den 1. september.
Afspærringer fra torsdag d. 28-8-2024 kl. 05:00 til mandag d. 01-09-2024 kl. 18:00:
- Birketorv: Afspærres uden mulighed for færdsel.
- Borgergade: Hele Borgergade frem til Apotekertorvet.
- Kastanie Alle: Ensretningen ophæves i ovenstående tidsrum.
- * Nørregade: Afspærres frem til Skolegade/Nørre Torv. Udkørsel fra Skolegade er muligt.
- * Vestergade: Afspærres uden mulighed for indkørsel ved Smutten.
* (Disse afspærringer ophører søndag den 31. august kl. 23:59)
Se illustration og luftfoto.
Flyt bilen:
Hvis man ønsker at gøre brug af sin parkerede bil i ovenstående tidsrum, skal bilen flyttes ud fra området inden torsdag den 28. august kl. 05:00.
Vi henviser til at benytte byens øvrige parkeringspladser i perioden.
Beredskab og udrykningskøretøjer:
Der vil selvfølgelig til hver en tid være adgang for at beredskab og udrykningskø-retøjer i hele området, samt for hjemmehjælp og sygetransportkørsel.