Hvem kan få Madservice?
Madservice er et tilbud til dig, der bor i eget hjem og ikke selv er i stand til at lave mad.
Det er en forudsætning, at du ikke selv kan lave mad pga.
- midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
- varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Sådan søger du
Du skal kontakte os, for at vi kan lave en vurdering af din samlede situation. Du vil efterfølgende modtage vores afgørelse pr. brev.
Der skal løbende ske en revurdering af hjælpen, så den altid er tilpasset dit aktuelle behov.