Hvad sker der – og hvornår?

Når du er 15 år

Du får en rådgiver i Ungeafdelingen. Rådgiveren arbejder med unge mellem 15 og 29 år og hjælper med overgangen til voksenlivet.

Fra du er 16 år

Sammen begynder vi at lave en plan for fremtiden – fx om uddannelse, job, bolig og den støtte, du har brug for.

Vi holder løbende fælles møder med dig, dine forældre og med relevante fagpersoner, hvor vi følger op og aftaler næste skridt – blandt andet når du bliver 16 år, 17 år og 17,5 år.

Når du fylder 18 år

Når du bliver 18, er det dig, der har kontakten med kommunen. Du kan selv vælge:

  • om dine forældre skal være med til møder

  • hvem der må tale med kommunen på dine vegne

Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig, og du fortsætter med samme rådgiver i Ungeafdelingen som hidtil.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi kan bl.a. hjælpe dig med:

  • uddannelse eller andre veje videre

  • job, praktik eller beskæftigelse

  • støtte i hverdagen

  • spørgsmål om bolig og økonomi

Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og muligheder.