Søg om tilladelse senest 23. januar 2026
Du kan nu søge om tilladelse til at oprette udlejningsvirksomhed for den næste 5-års periode, dvs. 2026-2030. Virksomheder, der godkendes hertil, får tildelt et antal kvoteandele i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i sejladsregulativet. For at opnå autorisation skal udlejningsvirksomheden leve op til de regler, der er beskrevet i regulativet.
Ansøgning om tildeling af autorisation og kvoteandele skal indeholde oplysninger om virksomhedens
- Navn
- Postadresse
- Telefonnummer
- e-mailadresse.
Derudover skal ansøgningen fortælle hvilke vandløb og hvor mange kvoteandele, der søges om tilladelse til. De mulige kvoteandele fremgår af sejladsregulativet.
Send din ansøgning til vandloeb@billund.dk senest 23. januar 2026
Vi behandler ansøgningerne i samarbejde med Vejen, Varde og Esbjerg Kommuner.
Svar på din ansøgning
Vi forventer at kunne svare på din ansøgning om tildeling af autorisation og kvoteandele inden udgangen af april 2026.