I september 2023 oplyste det analyselaboratorium, som har stået for de fleste af analyserne i undersøgelsen, at der var sket en fejl i kalibreringen for ethen (ethylen) og ethan. På den baggrund er analyseresultaterne for disse stoffer blevet genberegnet. Rapportens tabel 6-6 og 6-7 samt en række bilag med data vedrørende ethen og ethan er derfor blevet opdateret.
De oprindelige resultater for ethan og ethylen var så lave, at der ikke var grundlag for at beskrive eller fortolke disse data. De nye resultater er væsentligt højere end de oprindelige, og et nyt afsnit 6.5.3.2 vedrørende ethen og ethan er derfor indsat i rapporten. Tilstedeværelsen af ethen og/eller ethan er en indikation på, at en del af forureningsfanens indhold af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf (f.eks. vinylchlorid) er blevet fuldstændigt nedbrudt. De nye resultater har ingen betydning for undersøgelsens overordnede resultater.
Da ethen og ethan i de påviste koncentrationer er uden miljømæssig betydning, får ændringerne ingen konsekvens i forhold til den risikovurdering af forureningsfanen fra lossepladsen, som regionen udarbejdede i oktober 2023, se risikovurderingen her
Den opdaterede rapport om undersøgelsen af forureningsfanen fra lossepladsen kan læses her
Læs evt. også nyhed fra den 23. januar 2023 ”Rapport bekræfter viden om forureningsfanen fra lossepladsen” her
Note: Bemærk at alle nye analyserapporter fra laboratoriet ALS, og som er udskrevet i september 2023, desværre har fået tilføjet en tekst vedrørende prøvested i toppen, som i de fleste tilfælde er forkert. Det rigtige prøvested fremgår længere nede på rapportsiden, se eksempel her