Husk at stemme til valget til Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune. 

I januar 2026 afholdes valg til Kultur- og Fritidsrådet. Du kan stemme på de opstillede kandidater.

Kultur- og Fritidsrådet arbejder for, at alle borgere i kommunen har gode rammer og muligheder for at deltage i et aktivt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv.

I perioden 2022–2025 har det afgående Kultur- og Fritidsråd uddelt over 2 mio. kr. til kultur- og fritidslivet.

Valget foregår: 

  • 26.–28. januar 2026: Mulighed for at forhåndsstemme på Rådhuset i Grindsted kl. 08.00–15.30
  • 29. januar 2026: På valgdagen kan du afgive din stemme på syv valgsteder i kommunen kl. 13.00–18.30

Kultur- og Fritidsrådet består af repræsentanter fra seks områder. Tre af områderne er afgjort ved fredsvalg (dvs. uden afstemning, fordi der ikke er flere kandidater end pladser), og tre områder kræver afstemning:

Du kan stemme på:  

  • Idrætsområdet (tre repræsentanter) - Valg
  • Kulturområdet (to repræsentanter) - Valg
  • Øvrige foreninger inden for Kultur- og Fritidsområdet (en repræsentant) - Valg

Afgjort ved fredsvalg:

  • Aftenskoleområdet (to repræsentanter) - Afgjort ved fredsvalg
  • Idébetonende foreninger og uniformerede korps (to repræsentanter) - Afgjort ved fredsvalg
  • Selvorganiserede aktører inden for kultur- og fritidsområdet (en repræsentant) - Afgjort ved fredsvalg

NB! For at stemme skal du medbringe:

  • Dit sundhedskort med adresse og fødselsdato
  • Billede ID 

Læs mere om de opstillede kandidater og om hvordan valget afvikles herunder.