Uddeling af Grøn pulje 2026
Den 6. oktober 2026 uddelte Kommunalbestyrelsen midlerne i de to grønne puljer vedr. solcelleanlægget Herregårdsvej, Urup og Havremarken Solcellepark, Billund.
Grøn pulje for solcelleanlægget Herregårdsvej, Urup
Den Grønne Pulje er på 1.906.840 kr.
Urup Forsamlingshus
Urup Forsamlingshus søgte om 1.876.541 kr. Beløb tildeles fuldt ud.
Pengene skal gå til at bringe forsamlingshuset ind i fremtiden med solceller, ladebokse, opgradering af køkken, nyt kølerum og lydanlæg samt etablere bålhytter og shelters.
Kulturhuset Grindsted Kino
Kulturhuset Grindsted Kino søgte om 1.906.804 kr. og fik tildelt 30.299 kr. Den lokale biograf ønsker at tilføje endnu en biografsal samt at renovere og modernisere foyeren.
Grøn pulje for Havremarken Solcellepark
Den Grønne Pulje er på 152.000 kr.
Viaduktfesten Filskov
Viaduktfesten i Filskov søgte 160.000 kr. og fik tildelt 152.000 kr.
Pengene skal gå til nye scener i øltelt og hal til Viaduktfesten, som er en årlig, lokal kulturbegivenhed, der samler borgere fra både by og opland.
Hvad er Grøn pulje?
På baggrund af en beslutning i Folketinget har vi oprettet en Grøn pulje, som opstillere af vedvarende energianlæg skal betale penge til. P.t. (januar 2026) har følgende projekter indbetalt penge til puljen:
Havremarken Solcellepark, Billund: 152.000 kr.
solcelleanlægget Herregårdsvej, Urup - Grindsted: 1.906.840 kr.
Vores kommunalbestyrelse har besluttet, at midlerne i puljen skal tildeles projekter, som bidrager til vores lokalsamfund og medvirker til, at de står stærkt og bæredygtigt i fremtiden.
Midlerne i puljen skal uddeles til projekter inden for fem år, hvorefter de går videre til staten.
Hvem kan søge puljen?
Naboer inden for 200 meter fra solcelleanlæg, herunder borgere i nabokommuner
Naboer inden for seks gange møllehøjde fra et vindmølleanlæg, herunder borgere i
nabokommunerBorgere og foreninger i kommunen: Alle kan søge puljen, herunder foreninger og
privatpersoner. Hvis en privatperson søger puljen, skal projektet være almennyttigt, så
offentligheden har adgang til og kan benytte det færdige projekt. Som kommune, kommunalt selskaber og kommunal institution kan man ikke søge puljen.
Hvad kan du søge støtte til?
Du har mulighed for at få støtte fra Grøn pulje, hvis dit projekt
har et almennyttigt formål (dvs. at det er til glæde for eller kommer en bred gruppe af borgere til gavn), herunder fx større grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål
bidrager til vores lokalsamfund og deres positive fremtid
er offentligt tilgængeligt.
Opnår dit projekt støtte, kan du bruge midlerne til at dække
anlægsomkostninger
udgifter ifm. afvikling af arrangementer
udgifter til informationsmateriale
indkøb af udstyr og lignende engangsudbetalinger
fremtidig drift af de ansøgte eller eksisterende projekter op til maks. 10 år.
Alle projekter, som får støtte af puljen, bliver offentliggjort her på hjemmesiden.
Puljen er lukket for ansøgninger
Grøn pulje skal søges i vores online-ansøgningsportal. Du kan se, hvilke oplysninger du skal have klar, når du udfylder skemaet, i faktaboksen nederst på siden. Fx skal du oplyse, om projektet har modtaget støtte fra andre kommunale puljer.
Puljen er åben for ansøgninger minimum én gang om året. Hvis der fortsat er midler i puljen efter 1. ansøgningsrunde, genåbner vi puljen, så du samme år kan søge den i en 2. omgang.
I 2026 var puljen åben for ansøgninger 1. gang indtil 1. juni. Puljerne er nu uddelt, og der bliver ikke nogen 2. ansøgningsrunde
Når vi modtager din ansøgning
Vi prioriterer ansøgningerne i følgende rækkefølge
ansøgninger fra lokalområde, borgere og foreninger op til 5 km fra VE-anlægget i vores kommune
ansøgninger fra lokale borgere og foreninger op til 10 km fra VE-anlægget i vores kommune
ansøgninger fra borgere og foreninger i hele vores kommune.
Derudover bliver projekterne prioriteret ift., hvordan de møder principperne om lokal opbakning, mere værdi for pengene og sammenhængende udvikling:
Lokal opbakning
Projekter, der er solidt forankret i lokalområdet, prioriteres højt. Lokal opbakning kan vises
ved en støtteerklæring fra lokalrådet/lokalrådene, en kreds af naboer, lodsejere, foreninger
eller lignende.Mere værdi for flere
Projekter, der bidrager til lokalsamfund, hvor det er godt at leve, bo og arbejde, prioriteres
højt, herunder projekter, der giver øget biodiversitet, bedre adgang til natur og rekreative
områder eller lokale gevinster som fx øget bosætning, nye muligheder for erhvervsudvikling
og bedre vilkår for foreningslivet.Sammenhængende udvikling
Projekter prioriteres, når de bakker op om og bidrager til vores politiske
visioner og strategier, særligt udviklingsstrategien Fremtidens legeplads og ambitionen om
Stærke byer med dens fokus på liv, glæde og fællesskaber. Det samme gælder for
projekter, der har en vis størrelse og et ambitionsniveau, som understøtter de
udviklingspotentialer, som er identificeret i arbejdet med byprofiler for kommunens syv
største byer.
For at komme i betragtning til støtte skal projekterne, med undtagelse af ansøgninger sendt fra nabokommuner, være beliggende i vores kommune.
Efter prioriteringen bliver din ansøgning sendt videre til Økonomiudvalget. Her bliver ansøgning sendt i høring hos de relevante lokalråd eller landdistriktsråd. Økonomiudvalgte indstiller herefter til kommunalbestyrelsen, hvilke projekter, de mener, skal have støtte fra puljen.
Se vores administrationsgrundlag for Grøn Pulje (pdf), hvor du bl.a. finder information om tinglysning ifm. projekter på privat ejendom og tilladelser for projektgennemførsel.