CoC Playful MindsVi vil være det bedste sted i verden for børn og familier med børn, og vi vil være et videncenter for børns leg og læring. Vi tror på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den.
Vi tror også på fællesskab. Derfor arbejder vi sammen med LEGO Fonden for at fremme vores fælles ambition om at være Børnenes Hovedstad.
Vi skaber Børnenes Hovedstad ved at
- samarbejde med LEGO Fonden i vores fælles selskab, CoC Playful Minds. Selskabet arbejder for at skaffe ny viden og metoder inden for leg, læring og samskabelse med børn. Læs om selskabet og organisationen på hjemmesiden for CoC Playful Minds. Du kan også læse om det fælles samarbejde med partnerne på hjemmesiden for Børnenes Hovedstad.
- inddrage børn, både når vi designer genbrugspladser, skaber sikre veje og udvikler øvelser til Skole OL.
- lade os inspirere af børn. Vi bruger børns eksperimenterende og nysgerrige tilgang, når vi arbejder.
- arbejde med helhedsorienteret byudvikling for både børn og voksne i realiseringen af Billund Byvision.